<h1>Birgitte Vind</h1>
Socialdemokratisk folketingsmedlem & folketingskandidat for Sydjylland

Birgitte Vind

Jeg er vokset op i et lille bageri i Havnegade i Vejle. Her gjorde jeg rent og gik med morgenbrød og lyttede til min mors samtaler med kunderne, og hjælp min far i bageriet. Her var småt med penge, men masser af kærlighed og socialt engagement. Her lærte jeg om fællesskab og det ansvar vi har for hinanden. I mine forældres sparsomme fritid søndag eftermiddag, gik eller cyklede vi ud i naturen. Naturen var et åndehul.

Birgitte Vind christiansborg siddende

Mine mærkesager

Det gode ældreliv

Nogle af os ønsker at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, andre af os har brug for at trække os tilbage. Men ikke to mennesker er ens og livet som seniorer og gammel ser forskelligt ud alt efter, hvem vi er. Vi skal tilrettelægge vores ældrepleje så der er plads til det hele menneske. Vi skal have løsningerne så tæt på den enkelte som muligt.

Mere nærvær og mindre bureaukrati i den offentlige sektor

Med mine 30 års erhvervserfaring fra den offentlige sektor, ved jeg at vi må og skal ændre styringsmekanismerne. Og de første vigtige skridt til at ændre mere end 30 år styringskultur med snævert fokus på kontrol og bundlinje er taget.

Børn og unges trivsel og udvikling

Institutioner og skoler gør en stor forskel for mange. Det samme gør fritids, idræts- og kulturtilbud. Det er her, vi skaber vores egen og fælles identitet. Alligevel oplever alt for mange børn og unge, at de ikke passer ind i vores skoler og uddannelser. Mange børn og unge oplever sig forkerte i forhold til det sociale liv de ser omkring sig og ikke mindst på de sociale medier. Vi har i mange år været vidne til, at de fælles institutioner har været under pres.

Vi skal passe på vores fælles natur

I dag er fiskebestanden i Vejle Fjord meget lav, kvælstofudledningen i åer og vandløb for høj, store markarealer med langt imellem urørt natur har udryddet både insekter og fugle, mange arter er uddøde eller truede. Alene i Danmark er 11 fuglearter er uddøde og 84 arter er truede pga. intensiv landbrug, forurening med næringsstoffer, brug af pesticider og fjernelse af gamle træer, hvor der kan leve insekter. Desværre er forurenet drikkevand også et stigende problem.
Rådhustorvet

Vil du være med

Til at gøre en forskel for lokalsamfundene i Vejle kommune. Vil du være med til at sikre at Vejle fortsat har en stærk lokal socialdemokratisk stemme for Vejle kommune. 

Om du er til gågadeaktiviteter, hyggelige timer i pakkeholdet, plakatophængning eller en del af vores sociale Facebook og instagram krigere er vores dør altid åben for nye aktivister som vil gøre en forskel for socialdemokratiet i Vejle 

Seneste blogindlæg

Et nyt år kan også blive starten på mere frihed til vores børn

Et nyt år kan også blive starten på mere frihed til vores børn

Alt for længe har vi set på og troet det ikke kunne være anderledes. På børnenes telefoner tilbydes der stoffer. Børnene bliver kontaktet af voksne, der udgiver sig for at være jævnaldrende. De møder normer og idealer, som ikke flugter med danske værdier. De udsættes for social kontrol, trusler og gruppepres. Sociale medier bruges i stigende grad til rekruttering af børn og unge til kriminalitet.

Skolevægring bør ikke være forældrenes ansvar alene

Skolevægring bør ikke være forældrenes ansvar alene

Alt for mange forældre står alene, når et barn ikke magter at komme i skole. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Lad mig sige det helt klart: Skolevægring er aldrig barnets skyld. Når et barn ikke kan gå i skole, er det et tegn på, at noget i barnets hverdag ikke fungerer. Det kan handle om det faglige niveau, om relationer i klassen, om uro og utryghed, om forhold derhjemme eller om en skoledag, der er blevet for uoverskuelig. Ofte hænger flere ting sammen. Derfor findes der heller ikke én hurtig løsning.  Men én ting er sikkert. Det er de voksne, der har ansvaret.

Lad os tage kontrol over vores digitale fremtid

Lad os tage kontrol over vores digitale fremtid

Tech-giganterne har de seneste årtier fået al for stor indflydelse på vores samfund, vores kultur og vores økonomi. De digitale infrastrukturer, som vores moderne verden afhænger af, er blevet rygraden i stort set alt fra offentlige tjenester til privat kommunikation. En afhængighed der gør os sårbare – både økonomisk, demokratisk og sikkerhedsmæssigt. Regeringens ekspertgruppe kom i december med deres seneste rapport om om tech-giganter og digital infrastrukturs betydning for samfundet. Rapporten peger på flere problematiske forhold.