Jeg er vokset op i et lille bageri i Havnegade i Vejle. Her gjorde jeg rent og gik med morgenbrød og lyttede til min mors samtaler med kunderne, og hjælp min far i bageriet. Her var småt med penge, men masser af kærlighed og socialt engagement. Her lærte jeg om fællesskab og det ansvar vi har for hinanden. I mine forældres sparsomme fritid søndag eftermiddag, gik eller cyklede vi ud i naturen. Naturen var et åndehul.
Mine mærkesager
Vil du være med
Til at gøre en forskel for lokalsamfundene i Vejle kommune. Vil du være med til at sikre at Vejle fortsat har en stærk lokal socialdemokratisk stemme for Vejle kommune.
Om du er til gågadeaktiviteter, hyggelige timer i pakkeholdet, plakatophængning eller en del af vores sociale Facebook og instagram krigere er vores dør altid åben for nye aktivister som vil gøre en forskel for socialdemokratiet i Vejle
Seneste blogindlæg
Når et efterskole år slutter, ser vi det samme igen og igen. Unge der krammer hinanden farvel, græder når de skal sige farvel til lærerne. Et år på efterskolen er betydningsfuldt. Det giver venner for livet, det danner til selvstændighed og handlekraft og giver nye kompetencer, der følger de unge resten af livet. Efterskolen kan noget helt særligt. Som lærer har jeg altid tænkt: Bare man kunne give magien fra et efterskoleophold videre til alle børn Men desværre ser vi i dag en alt for stor social skævhed. Mange unge fra familier med lave indkomster har svært ved at få adgang til efterskoleophold, og det skal vi ændre på. Derfor foreslår Socialdemokratiet nu, at flere unge fra lavindkomstfamilier skal kunne få en plads på efterskole. Ved at gøre efterskoleophold mere tilgængelige for alle familier, uanset økonomi, vil vi give danske børn bedre muligheder, styrker sammenhængskraften og investerer i fremtidens arbejdskraft og fællesskab. Studier har vist, at efterskoleophold kan styrke både faglige og sociale kompetencer, især for unge fra mindre privilegerede baggrunde. Når unge fra forskellige sociale lag bor, spiser og laver aktiviteter sammen, nedbrydes fordomme, på den måde fungerer efterskoler ikke blot som et undervisningstilbud. Efterskoler skaber sammenhængskraft i vores samfund øger tolerancen mellem sociale lag og udligner forskelle. I Socialdemokratiet ønsker vi et Danmark, hvor unge ikke lades tilbage på grund af økonomi. Flere pladser til lavindkomstfamilier på efterskoler er ikke bare et spørgsmål om uddannelse, det er et spørgsmål om retfærdighed, lighed, fællesskab og tro på, at alle børn kan blomstre. Vi vil gøre det muligt for alle unge at få glæde af efterskolens fællesskab, uanset om man bor i en mindre by på landet, et boligområde i storbyen eller på strandvejen. At investere i unges efterskoleophold er en investering i både børnene og i Danmarks fremtid. Lad os give alle børn chancen for at opleve efterskolens fællesskab og muligheder, uanset baggrund.
Socialdemokratiets nye skoleudspil om maksimalt 14 elever pr. klasse fra 2028 er et vigtigt og tiltrængt skridt i den rigtige retning. I mine mange års virke i folkeskolen har jeg hørt samme sætning igen og igen: Der mangler tid til det enkelte barn. Med Socialdemokratiets udspil sættes der historisk høje standarder for kvaliteten i folkeskolen. Alt for mange skoler oplever i dag et pres fra store klasser, mange opgaver og for lidt tid til det enkelte barn. Det rammer især indskolingen hårdt. Overgangen fra børnehave til skole er en afgørende tid, hvor børn skal finde deres plads i nye fællesskaber, skabe relationer og opbygge tryghed. Når klasserne er for store, bliver det sværere at få til at lykkes. I kommuner som Vejle har man i mange år arbejdet målrettet med principper for den gode overgang fra børnehave til skole. Her lægges der vægt på inkluderende fællesskaber, stærkt samarbejde mellem børnehaver, skoler og forældre samt på at tage udgangspunkt i det enkelte barns erfaringer og behov. Men det er afgørende, at der er både tid og kræfter til at gøre intentionerne til virkelighed. Når klasserne bliver mindre, får lærere og pædagoger bedre mulighed for at se hvert enkelt barn, skabe ro i undervisningen og gribe tidligt ind, hvis et barn mistrives. De kan skabe den rette holddeling, som tilgodeser det enkelte barn bedst. Mindre hold kan gavne både fagligt stærke børn og dem, der har brug for ekstra støtte, og styrker samtidig fællesskabet – fundamentet for læring og trivsel. Nogle har kritiseret forslaget med henvisning til lærermanglen. Det er en reel udfordring, også i Sydjylland. Men forslaget er også en del af løsningen. Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, har peget på, at omkring 40.000 læreruddannede har valgt folkeskolen fra, fordi arbejdsvilkårene er blevet for svære. Mindre klasser betyder mere overskuelige arbejdsdage, større arbejdsglæde og bedre mulighed for at gøre en reel forskel. Det kan få flere uddannede lærere til at vende tilbage til folkeskolen – også i Vejle og resten af Sydjylland. Den gradvise indfasning frem mod 2028 giver kommunerne tid til at planlægge, uddanne og ansætte flere lærere. Det er ansvarlig politik. Folkeskolen er ikke bare en udgift, men en investering i fællesskab, dannelse og lige muligheder. I Socialdemokratiet mener vi, at børns trivsel og læring går hånd i hånd, og derfor skal der være mere tid til de mindste børn. Samtidig skal lærerne have bedre vilkår for deres kerneopgave: at sikre børns trivsel, udvikling og dannelse. Et vigtigt valg står for døren. Et valg om hvilke skridt vi skal tage for fremtidens folkeskole.
Alt for mange forældre står alene, når et barn ikke magter at komme i skole. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Lad mig sige det helt klart: Skolevægring er aldrig barnets skyld. Når et barn ikke kan gå i skole, er det et tegn på, at noget i barnets hverdag ikke fungerer. Det kan handle om det faglige niveau, om relationer i klassen, om uro og utryghed, om forhold derhjemme eller om en skoledag, der er blevet for uoverskuelig. Ofte hænger flere ting sammen. Derfor findes der heller ikke én hurtig løsning. Men én ting er sikkert. Det er de voksne, der har ansvaret.