Birgitte Vind

Lørdag 14. martsKl. 08.00-13.30 På Rådhustorvet VejleSøndag 15. martsKl. 10.00-12.00 Valgdebat med Smidstrup Skærup LokalrådKl. 13.00-14.00 Walk ‘n’ Talk i BørkopKl. 14.00-16.00 Uddeling ved Føtex på Havnen

Der er noget grundlæggende galt, når helt almindelige mennesker går i supermarkedet medondt i maven, ikke af sult, men af bekymring.For mange pensionister er mad blevet noget, man skal tage stilling til. Ikke, hvad man har lysttil, men hvad man har råd til. Rugbrød frem for frugt. Det billige frem for det sunde.I en tid, hvor priserne på fødevarer er steget markant, rammer det ikke alle lige hårdt. Noglemærker det knap nok. Andre mærker det hver eneste dag.For eksempel er prisen på helt almindeligt hakket oksekød steget markant de seneste år. Detsamme gælder mælk, smør og frugt, det er varer, der før var en selvfølge i de flesteindkøbskurve.Når basisfødevarer bliver dyrere, er det ikke dem med de højeste indkomster, der rammeshårdest. Det rammer især pensionister, børnefamilier, folk med overførselsindkomst ogstuderende.Nu får de mest udsatte endelig en hjælpende hånd. Med fødevarechecken får pensionistermed de laveste indkomster 2.500 kroner ekstra mellem hænderne, som kan mærkes i dereshverdag.Det betyder, at Jørgen igen kan gå i SuperBrugsen og købe det, han har brug for, udenkonstant at være bekymret for, om pengene rækker til resten af måneden. Han kan tage detrugbrød, han plejer, og lidt pålæg uden at skulle lægge noget tilbage ved kassen. Og Greteskal heller ikke længere spekulere på, hvordan hun får enderne til at mødes. Hun skal ikkevælge mellem aftensmad og medicin. Hun kan lave et ordentligt måltid og invitere sitbarnebarn på spaghetti uden at få dårlig samvittighed.Det lyder måske som små ting. Men det er det ikke. Derfor betyder det noget, når der blivertaget politiske beslutninger, som rent faktisk kan mærkes i hverdagen for de borgere, som harmest brug for det.Selvfølgelig løser én beslutning ikke alt. Økonomisk ulighed forsvinder ikke fra den ene dagtil den anden. Men vi er nødt til at starte et sted. Og det sted bør være dér, hvor behovet erstørst.En fødevarecheck kan ikke stå alene. Den er en nødvendig og akut hjælp her og nu, men denløser ikke det grundlæggende problem, nemlig at helt almindelige dagligvarer er blevet fordyre for alt for mange.Derfor har det også en stor betydning, at der er sat seks milliarder kroner af til at sænkefødevaremomsen fra 2028. En lavere moms betyder lavere priser i supermarkedet og givermere luft i økonomien hos dem, der mærker prisstigningerne mest.Dette er et skridt i retning af et samfund, hvor vi ikke accepterer, at nogen falder helt igennembare, fordi økonomien er presset.Vi er glade for, at der nu bliver taget konkrete skridt med fødevarechecken og penge, som erblevet sat af til en sænkelse af fødevaremomsen. Ingen skal blive rige af det her. Men alleskal kunne spise sig mætte.Dette er et skridt i retning af et samfund, hvor vi ikke accepterer, at nogen falder helt igennembare, fordi økonomien er presset

Socialdemokratiets nye skoleudspil om maksimalt 14 elever pr. klasse fra 2028 er et vigtigtog tiltrængt skridt i den rigtige retning.I mine mange års virke i folkeskolen har jeg hørt samme sætning igen og igen: Der manglertid til det enkelte barn.Med Socialdemokratiets udspil sættes der historisk høje standarder for kvaliteten ifolkeskolen.Alt for mange skoler oplever i dag et pres fra store klasser, mange opgaver og for lidt tid tildet enkelte barn. Det rammer især indskolingen hårdt. Overgangen fra børnehave til skole eren afgørende tid, hvor børn skal finde deres plads i nye fællesskaber, skabe relationer ogopbygge tryghed. Når klasserne er for store, bliver det sværere at få til at lykkes.I kommuner som Vejle har man i mange år arbejdet målrettet med principper for den godeovergang fra børnehave til skole. Her lægges der vægt på inkluderende fællesskaber, stærktsamarbejde mellem børnehaver, skoler og forældre samt på at tage udgangspunkt i det enkeltebarns erfaringer og behov. Men det er afgørende, at der er både tid og kræfter til at gøreintentionerne til virkelighed.Når klasserne bliver mindre, får lærere og pædagoger bedre mulighed for at se hvert enkeltbarn, skabe ro i undervisningen og gribe tidligt ind, hvis et barn mistrives. De kan skabe denrette holddeling, som tilgodeser det enkelte barn bedst. Mindre hold kan gavne både fagligtstærke børn og dem, der har brug for ekstra støtte, og styrker samtidig fællesskabet -fundamentet for læring og trivsel.Nogle har kritiseret forslaget med henvisning til lærermanglen. Det er en reel udfordring,også i Sydjylland. Men forslaget er også en del af løsningen. Formand for DanmarksLærerforening, Gordon Ørskov Madsen, har peget på, at omkring 40.000 læreruddannede harvalgt folkeskolen fra, fordi arbejdsvilkårene er blevet for svære.Mindre klasser betyder mere overskuelige arbejdsdage, større arbejdsglæde og bedremulighed for at gøre en reel forskel. Det kan få flere uddannede lærere til at vende tilbage tilfolkeskolen - også i Vejle og resten af Sydjylland.Den gradvise indfasning frem mod 2028 giver kommunerne tid til at planlægge, uddanne ogansætte flere lærere. Det er ansvarlig politik.Folkeskolen er ikke bare en udgift, men en investering i fællesskab, dannelse og ligemuligheder. I Socialdemokratiet mener vi, at børns trivsel og læring går hånd i hånd, ogderfor skal der være mere tid til de mindste børn. Samtidig skal lærerne have bedre vilkår forderes kerneopgave: at sikre børns trivsel, udvikling og dannelse. Et vigtigt valg står for døren.Et valg om hvilke skridt vi skal tage for fremtidens folkeskole.Mindre klasser ... kan få flere uddannede lærere til at vende tilbage til folkeskolen - også iVejle og resten af Sydjylland.