Unge skal have et sikkert sted at søge rådgivning
Hvor går man som ung hen, når man har brug for viden eller har spørgsmål til prævention, misbrug og trivsel?
I dag er der desværre alt for stor forskel på, hvilken hjælp man kan få, og hvor man kan gå hen, alt efter hvilken kommune man bor i. Sådan bør det ikke være. Vi har som politikere et ansvar for at sikre, at vores unge har et sikkert og trygt sted at gå hen, og det ansvar vil vi gerne tage i Socialdemokratiet.
For selvom vi har et stærkt sundhedsvæsen, mangler vi en ensartet tilgang til at tilbyde unge rådgivning og hjælp, der kan fremme deres fysiske og psykiske sundhed. Danmark ligger kun på en 18. plads i Europa, når det kommer til at oplyse unge om prævention og kønssygdomme; det skal vi have ændret.
Mange kommuner og organisationer har gode tilbud, men der er næsten lige så mange navne og modeller, som der er kommuner.
I nogle kommuner går man til sin egen læge, i andre er der præventionsklinikker eller tilbud drevet af organisationer.
Denne forskel gør det svært at indsamle viden og sværere at udvikle løsninger, som unge af egen kraft opsøger, og som unge på tværs af landet og forskellige baggrunde kan få hjælp igennem.
Det skaber en ulighed i sundhed, fordi det i nogle tilfælde kun er de ressourcestærke unge, der får den hjælp, de har behov for, som systemet er i dag.
Kort før sommerferien kom sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger til en ny sundhedsstruktur. Sundhedsvæsenet skal forbedres for at udnytte ny teknologi, udvide kapaciteten af praktiserende læger, afhjælpe regionale uligheder og forberede sig på en aldrende befolkning.
For Socialdemokratiet er dette et rigtig godt udgangspunkt for at skabe mere lighed, nærhed og sammenhæng for den enkelte borger i vores sundhedsvæsen.
Men en ny og bedre organisering af vores sundhedssystem giver også muligheden for at nytænke regionale og kommunale tilbud til de unge – en ofte overset gruppe i sundhedsdebatten.
Løsningen ligger lige for. Flere kommuner har de seneste ti år organiseret støtte og vejledning til unge efter svensk forbillede, kendt som 'Ungmod' eller Ungdomsmodtagelse. Her kan unge mellem 12-25 år – også anonymt – få prævention, samtaler og kliniske undersøgelser hos jordemødre, speciallæger og andet fagpersonale.
Halsnæs Kommune var den første, der åbnede en Ungdomsmodtagelse, og alene i 2023 havde den 850 besøg. Siden åbningen i 2013 og frem til 2021 er antallet af uønskede graviditeter og aborter i kommunen faldet med 30 procent.
Erfaringerne viser, at det også har været en god investering for kommunens økonomi. Når en ung henvender sig i ungdomsmodtagelsen, kan de få hjælp til livssituationer, der er svære at tackle alene såsom uddannelsesfrafald eller misbrug.
Filosofien bag ungdomsmodtagelserne er, at den ene hånd ikke slipper, før den næste tager over. Man efterlader ikke en ung med et problem uden at tilbyde hjælp, selvom det oprindelige problem handlede om prævention.
Derfor er det også helt centralt, at et ungdomstilbud ikke som andre sundhedstilbud kræver en henvisning fra læge, skole eller lignende. Det skal være muligt at troppe op direkte ”fra gaden”. Unge skal have let adgang til at føle sig set og hørt, og udfordringer skal opdages, inden de vokser sig så store, at de bliver uoverkommelige.
Ligesom vi ønsker alle ældre en værdig sundheds- og ældrepleje, er det afgørende, at alle unge har lige adgang til anonym vejledning om prævention og seksualitet. Den nuværende forskellighed skaber ulighed i sundhedstilbuddene, hvor nogle unge får hurtig og effektiv hjælp, mens andre oplever lange ventetider og usikkerhed om, hvor de skal henvende sig.
Derfor skal fremtidens sundhedsvæsen også i højere grad indrettes efter de unges behov, så de kan få den nødvendige støtte, råd og vejledning på tværs af landet. Dette vil ikke kun forbedre deres trivsel og sundhed, men også give dem en følelse af tryghed og støtte i en sårbar periode af deres liv.
