“Bruger danske politikere ikke bare krigen i Ukraine til at snige en folkeafstemning igennem?”
Det spørgsmål har jeg fået flere gange i på gaden og i debatter om forsvarsforbeholdet. En folkeafstemning skal give plads til, at meningerne brydes, og et demokratisk valg forudsætter, at vi har en demokratisk samtale, hvor netop forskellige meninger mødes. Og jeg forstår godt bekymringerne for, hvad der sker, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Jeg forstår godt, hvis man er i tvivl om, hvad man skal stemme. Lige præcis en folkeafstemning kan virke meget sort/hvid – fordi det bare er JA eller NEJ.
Derfor skal vi politikere, der har besluttet, at vi skal have en folkeafstemning også gøre os umage og nuancere debatten. Når jeg møder påstanden om, at krigen i Ukraine blot er et påskud for politikerne, til at udskrive en folkeafstemning er mit klare svar: Hvis ikke Putin havde invaderet Ukraine, havde vi med stor sandsynlighed ikke skulle stemme om forsvarsforbeholdet nu.
Men den 24. februar blev verden og Europa forandret. Putin invaderede Ukraine. Både Ukraine, men også lande som Georgien og Moldova anmodede hurtigt om EU-medlemskab som reaktion på Putins angreb. De tre lande anskuer med god grund et EU-medlemskab, fuldt og helt, som en vigtig sikkerhedsgaranti. Ligesom resten af Europa gør det.
Det samme gør et politisk flertal i Danmark. Både Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radiale Venstre, Kristendemokraterne, Liberal alliance og Alternativet anbefaler et JA til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Krigen i Ukraine er en realitet, som vi må forholde os til i Danmark og Europa. Verden er ikke den samme, som den var for 30 år siden. Og i lyset af den nye sikkerhedssituation har vi selvfølgelig en demokratisk forpligtelse til at bede danskerne om at tage stilling til forsvarsforbeholdet.
Når jeg og mit parti sammen med et flertal i folketinget anbefaler at afskaffe forsvarsforbeholdet, så er det fordi Danmark med et JA, får flere muligheder for at styrke sikkerheden for os selv, i Europa og i vores nærområder. Vi får mulighed for at stå sammen med resten af Europa. Med et NEJ til forsvarssamarbejdet, kan vi ikke påvirke samarbejdet og med et NEJ kan vi ikke få indflydelse på det.
Hvis vi stemmer JA til at afskaffe forsvarssamarbejdet, kan vi selv vælge til og fra, hvornår vi Danmark vil samarbejde. Med et JA sender vi et klart signal til vores allierede om, at vi ønsker at bidrage og tage ansvar.
Krigen i Ukraine har helt grundlæggende forandret den sikkerhedspolitiske situation i Europa. Det bedste modsvar til Putins brutale angreb er et styrket europæisk samarbejde om vores fælles sikkerhed og forsvar. Danmark skal selvfølgelig ikke som det eneste land stå udenfor det europæiske samarbejde. Derfor JA herfra. Ikke for at snige noget igennem – men fordi jeg vurderer, det er bedst for Danmark.
Og selvfølgelig skal danskerne spørges igen, hvis der opstår en ny sikkerhedspolitisk situation.
