Skolevægring bør ikke være forældrenes ansvar alene
Af Birgitte Vind Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
Alt for mange forældre står alene, når et barn ikke magter at komme i skole. Det kan vi som samfund ikke være bekendt.
Lad mig sige det helt klart: Skolevægring er aldrig barnets skyld. Når et barn ikke kan gå i skole, er det et tegn på, at noget i barnets hverdag ikke fungerer. Det kan handle om det faglige niveau, om relationer i klassen, om uro og utryghed, om forhold derhjemme eller om en skoledag, der er blevet for uoverskuelig. Ofte hænger flere ting sammen. Derfor findes der heller ikke én hurtig løsning.
Men én ting er sikkert. Det er de voksne, der har ansvaret. Ikke forældrene alene. Ikke skolen alene. Ikke PPR eller socialforvaltningen alene. Ansvar kræver samarbejde – tæt, tillidsfuldt og vedholdende.
Når et barn begynder at forbinde skolen med fare og reagerer med angst, mavepine eller sammenbrud, er det alvor. Det er ikke et spørgsmål om vilje eller opdragelse. Barnet kan ikke bare tage sig sammen. Og jo længere barnet er væk fra skolen, desto mere mister det fællesskab, faglig udvikling og troen på sig selv. Skam og skyld vokser, og familien står tilbage med følelsen af magtesløshed. Barnets verden bliver gradvist mindre.
Da statsministeren nævnte skolevægring i sin nytårstale, var det også en tale til forældrene. For når et barn mistrives, rammer det hele familien. Hvem bliver hjemme fra arbejde? Hvem går ned i tid eller tager orlov? Mange forældre oplever et system, der arbejder langsomt, taler i siloer og ikke altid forstår, hvad der reelt er på spil i hverdagen.
Hvis et barn og en familie i måneder – nogle gange år – står alene med skolevægring, så er der noget grundlæggende galt. Så har vi som samfund svigtet vores ansvar.
Skolevægring er et nødråb. Det kræver tidlig, rolig og helhedsorienteret handling fra de voksne omkring barnet. Som kommune findes der næppe en vigtigere opgave end at holde hånden under de familier, hvor et barn kæmper med at komme i skole. Det handler om at arbejde målrettet sammen med forældrene, tage små skridt og give barnet mulighed for at samle på succeser – i et tempo, barnet kan holde til.
Godt familiearbejde og god pædagogik bygger på viden, relationer og tillid. Det ved vi godt. Nu skal vi også have det til at ske i praksis ude i kommunerne. For ansvaret for skolevægring kan – og må – aldrig placeres hos forældrene alene.
