Det er så trist, når der nu igen ruller et program over skærmen, der udstille en hel plejesektor. Det er umådeligt trist, når der er brodne kar i ældreplejen. Når ledelser ikke formår at gribe ind – når personale ikke er deres opgave voksen.
Men samtidig sender jeg en kærlig tanke til Kirsten. Kirsten der ikke er blandt os mere, men som levede sine sidste tid på et plejehjem. Et sted, hun var så glad for. Hun roste de ansattes måde at være på og alle de muligheder og tilbud der var i dagligdagen. Kirsten var et ærligt menneske, der sagde tingene, som de var❤
Og heldigvis er de skrækkelige scener fra fjernsynet ikke fælles for alle landets plejehjem.
Hver eneste dag året rundt går dygtige og dedikerede medarbejdere på arbejde i ældreplejen og gør en positiv forskel for ældre borgere.
Men når man ser den aktuelle udsendelse, får man den tanke, at al ældrepleje er forrået.
Det er den ikke. Ældreplejen har ikke været nok værdsat af samfundet. Vi har drevet den som en maskine med effektivisering, bureaukrati og kontrol. Med mistillid til de ansatte og for lidt tid til nærvær og omsorg.
En arbejdsplads udsat for den slags styring, fostrer ikke naturlig arbejdsglæde og empati.
Derfor er der også de sidste 3 år sat gang i stor bevægelse. Mere end en tredjedel af landets kommuner har med økonomisk opbakning fra Folketinget gang i at skabe forandringer, der skaber mere nærvær og omsorg.
Regeringen har sat de første kommuner fri for regler og lovgivning, så kommunerne kan udvikle en ældrepleje med udgangspunkt i de ældres behov og stærk faglighed.
Sammen med Ældre Sagen og FOA har regeringen iværksat et stort arbejde med at udvikle en ny ældrelov, der skal sikre nogle grundlæggende værdier.
Fordi vi som ældre skal leve det liv, vi gerne vil under de bedste betingelser.
I værdighed og med omsorg.
Hvor der er mennesker, sker der fejl. Men jeg håber, at vi har set de sidste hemmelige optagelser fra et plejehjem.
Det er ikke vores samfund værdigt.
