Techgiganter som Snapchat og Instagram er for længst rykket ind på børneværelset, og det gælder også techgiganter som Mindgeek, der distribuerer onlineporno. Hvor vi engang købte pornoen via blade i den lokale kiosk eller dvd’er, finder man i dag pornoen på hjemmesider som PornHub og Redtube. Lettilgængeligt og til stor fornøjelse for mange voksne. Men desværre også til stor skade for alt for mange børn.
TV2-programmet ”Spionerne bag skærmen” viser os alle, at techgiganterne ikke skyr nogle midler.
Det kan ikke gå hurtigt nok: Vi skal tage kontrollen over de danske børneværelser væk fra techgiganterne.
Ureguleret onlineporno
I Danmark er aldersgrænsen for, hvornår detailhandlen må sælge porno sat til 16 år. Men vi ved, at gennemsnitsalderen for, hvornår børn ser porno for første gang er 12,3 år for drenge og 12,8 år for piger.
Dermed er vores børn også langt under den seksuelle lavalder, når de første gang stifter bekendtskab med porno.
Børn drages af det spændende og ukendte, også pornosiderne. Men desværre er der meget langt fra 70’ernes pornoblade til nutidens digitale onlineporno.
De digitale pornosider er uregulerede og indeholder materiale som vold, voldtægter, ydmygelsessex og hårde voldsscener med reelle ofre.
En engelsk undersøgelse viser, at 45 procent af den digitale onlineporno på Pornhub er vold mod eller ydmygelse af kvinder. Typisk kvælning, træk i håret, slag eller andet.
Som voksne er vi nok i stand til kritisk at vurdere, hvorvidt vi bør se indholdet. Men vores børn er ikke udstyret med samme filter, og indholdet kan være med til at sætte skadelige spor i deres forståelse af sex, grænser og køn.
Og derfor skal vi politikere vågne op og handle.
Børnene står alene med ansvaret
Når vi i Danmark aldersmærker film, er det fordi vi ved, at børn kan tage skade af at møde indhold, de ikke er gamle nok til at forstå og bearbejde.
Vi kender alle medierådets farvede A-ikoner – tilladt for alle – og så mærkerne 7, 11 og 15 år.
Det giver absolut ingen mening, at det samme ikke gør sig gældende i forhold til det, der foregår på internettet. Børns evne til at forstå og bearbejde det, de ser, udvikler sig, fordi deres hjerne udvikler sig.
I ”Spionerne bag skærmen” er vi vidne til, at børn bliver afhængige af at spille spil. Og akkurat som når vi spiller spil, så udløser porno også dopamin i hjernen.
Når noget er rart, vil vi gerne gentage oplevelsen. Den mekanisme udnytter techindustrien. Vores digitale fodspor opspores. Når børn og voksne ser porno, samles og sælges data til fordel for kommercielle interesser, der sender endnu mere materiale børnenes vej.
Techgiganterne er dygtige til det, de gør. Og de er for længst stukket af fra vores lovgivning på området. Alt for længe har vi politikere lukket øjnene for de skader, børns adgang til voksenindhold forvolder på børns udvikling af syn på køn og krop og på normer og adfærd i seksuelle relationer.
I den tid har vi overladt ansvaret til børnene selv.
Ansvaret for selv at vurdere, hvornår indholdet er skadeligt for dem, hvornår det overskrider deres grænser, eller hvornår det er okay at være nysgerrig.
Måske fordi vi er bange for at sætte spørgsmålstegn ved den digitale udvikling og for vores frisindede tilgang til porno i Danmark?
Man må gerne kalde mig boomer og sippet. Men jeg vil insistere på, at børn ikke skal have fri adgang eller mulighed for at se hård porno, og at vi som forældre, politikere og samfund har en pligt til at beskytte vores børn og få pornoen ud af børneværelset.
Hårdere regulering på vej
I dag skal et barn blot klikke ”Ja” til, at det er 18 år. Så åbner der sig en voldsom verden af hård porno. Techgiganterne tager intet ansvar.
Det er ganske enkelt op til det enkelte barn selv at vurdere, om indholdet er aldersvarende.
Den praksis skal være slut nu. Derfor kommer regeringen også til at hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af persondata fra 13 til 16 år, og vi kommer til at indføre mere effektive værktøjer til aldersverifikation.
Det vil konkret betyde, at for at få adgang til en hjemmeside eller download af apps med indhold, som ikke er egnet til børn, skal man bekræfte digitalt, at man er voksen.
Det vil også betyde, at vi beskytter mindreårige mod indhentning af personlige oplysninger gennem sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube og Snapchat.
Her kommer det til at være et krav for techgiganterne, at de skal indhente samtykke fra forældrene, hvis de skal indhente personoplysninger om den mindreårige.
Jeg kan slet ikke udelukke, at vi kommer til at gøre endnu mere for at stoppe techgiganternes indflydelse på vores børn og unges liv.
Blandt andet er der inspiration at hente i Frankrig, hvor man via en app med ansigtsgenkendelse, der kun kan hentes af voksne, kan give adgang til blandt andet porno.
I mellemtiden skal vi også sørge for at have den private samtale om porno med vores børn.
Det handler også om som forældre at begrænse via digitale forældrefiltre, eller at læreren slukker for smartboardet i frikvarteret.
Porno er for voksne – ikke for børn.
