Det kan kun gå for langsomt med at regulere techgiganterne. Politikkens tegner Mette Dreyers illustration af det foroverbøjede barn fra kravlestadie til teenager med en smartphone i hånden er ikonisk.
Det pryder også Chefredaktør Amalie Kesslers kommentar i politikken den 28. maj. Redaktøren udtrykker en forundring over, at der ikke før nu, har spredt sig en erkendelse af, at det ikke kan fortsætte med en ureguleret wild west-mentalitet omkring udbredelsen af skærme. Kesler efterlyser mere forskning, politisk regulering, klare råd til forældre, og til børn og unge selv.
Da S-regeringen I juni 2021 tog initiativer til en hvidbog med 9 skarpe principper for et bedre samfund med techgiganter, var det I erkendelse af, at udviklingen er ude af vores kontrol. I juni 2022 nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der skal rådgive regeringen i de udfordringer, der er forbundet med bl.a. digital mistrivsel hos børn og unge, uigennemsigtige algoritmer og polariserende mekanismer.
Gruppens første anbefalinger kommer denne sommer. I medieforliget i 2022 blev der afsat 2,0 mio. kr. til et børnekvalitetsmærke, der kan hjælpe forældre og børn med at navigere i de mange tilbud.
I 2022 lykkedes det MEP Christel Schaldemose at lande en historisk aftale om at regulere Tech-giganterne. Til august træder EU-forordningen om digitale tjenester så i kraft for de 17 største sociale platforme og 2 største søgemaskiner. Bl.a. i forhold til moderation af indhold og nedtagning af ulovligt indhold, forbud mod målrettet markedsføring til mindreårige baseret på profilering og begrænsninger for manipulerende designpraksisser.
Det foroverbøjede barn i Mette Dreyers illustration er blevet ikonisk, fordi vi alle kan mærke tabet af samvær.
Hvordan får forældre, pædagoger og lærere ansvaret tilbage til at danne vores børn?
I dag er det børnenes eget ansvar at vurdere, om det indhold, de møder, er aldersegnet. Trods det, at vi i Danmark har en lang tradition for aldersmærkning af bl.a. film og det er forbudt for den danske detailhandel, at lange en ”voksenfilm” over disken eller lade en ni-årige se en voksenfilm i biografen.
Selvfølgelig skal vi arbejde målrettet for, at vi i Danmark får indført aldersbegrænsning på f.eks. ”voksensider”? Ligesom vi bør se på muligheden for forbrugersikkerhed for børn på nettet akkurat, som vi mærker for farlig kemi i legetøj.
I det brede medieforlig fra 2022 blev der afsat 2,0 mio. kr. til et børnekvalitetsmærke, der kan hjælpe forældre, børn og unge med at navigere i de mange tilbud.
Digital dannelse i skoler, institutioner og i hjemmet et must. Men var vi for godtroende, da vi i Danmark satte aldersgrænsen til 13 år for, hvornår man må samtykke til deling af data. Hvorfor ikke sætte grænsen til 16 år, når det er muligt?
Kesler har ret. Det er umuligt for børn og forældre selv at navigere rundt i den lovløse digitale onlineverden. Hvis den digitale onlineverden skal give vores børn frihed, adgang til viden, mulighed for konstruktiv dialog med verden omkring os, skal vi lovgivere i gang med at regulere det indhold vores børn og unge møder, og hvornår de skal møde hvad.
