Af indenrigs-kommunal-og-ældreordfører Birgitte Vind 

I Danmark er vi verdensmestre i digitalisering. Det giver os en nemmere og mere fleksibel hverdag med digitale løsninger. Vi tjekker vores bankkonto og overfører penge fra computeren eller telefonen. Vi finder oplysninger om affaldstømning på kommunens hjemmeside. Vi reserverer tid ved lægen. Vi læser vores egen sygejournal online. Vi har hentet Sundhedskort-appen ned på vores telefoner 2,1 mio. gange, siden den blev lanceret i juni 2021. Det digitale kørekort er blevet downloadet næsten lige så mange gange. Det giver frihed, når vi kan ordne vores sager online.

Men med den frihed, den digitale udvikling giver os, følger en alvorlig bagside. Og den bagside har vi det med at glemme. For de digitale løsninger er ikke indrettet til at kunne rumme alle danskere. Der er rigtig mange danskere, som oplever at være hægtet af udviklingen. De mister følelsen af at være herre i eget liv og hverdag, fordi de digitale løsninger er nye forhindringer frem for løsninger. Det kan fx være svært at forstå de beskeder, vi får via digital post, fordi det er umuligt at få fat i en medarbejder, der kan oversætte det akademiske skriftsprog til almindeligt, forståeligt dansk. Det kan være umuligt at bruge, fordi man ikke har den rigtige IPhone eller computer. Eller det kan i det hele taget være svært at finde rundt på offentlige hjemmesider.

Vi har fra politisk side haft travlt med skabe digitale løsninger. Ikke mindst for at afbureaukratisere, effektivisere og skabe sikkerhed. Men når omkring 17-22% af danskerne oplever at være hægtet af den digitale udvikling, siger det sig selv, at vi ikke har løst opgaven godt nok. Tallet er fra en rapport fra Digitaliseringsstyrelsen og KL. Det skal vi gøre noget ved. Det handler ikke om, at vi skal rulle tilbage, men vi skal blive meget bedre til få alle med, så ingen oplever at være hægtet af samfundet.

Som det allerførste skal vi stoppe med at tale om dem, der ikke kan følge med i den digitale udvikling, som en byrde. For det første fordi det slet ikke er tilfældet. For det andet fordi det er et bærende princip, at alle har lige ret til at være en del af vores samfund. Derfor må digitalisering ikke være et mål i sig selv, når det risikerer at være på bekostning af bestemte grupper i samfundet. Det skal være til gavn for os alle. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg sidder med alle de konkrete svar, men set med mine øjne, er der mindst tre ting, vi bliver nødt til at forholde os til politisk. Hvordan gør vi det Nemt at få hjælp til digitale løsninger? Når det gælder hjælp fra det offentlige, har særligt overgangen fra NemID til MitID vist os, at det er nødvendigt spørgsmål at stille. Hvordan vi gør det nemmere at hjælpe med og lære hinanden at bruge de digitale løsninger? Og sidst men ikke mindst, skal vi have en diskussion om, hvorvidt vi får mest ud af, at så mange som overhovedet muligt skal tvinges med på den digitale udvikling. Jeg håber, vi får lige så travlt med diskutere de spørgsmål, som vi har med at diskutere nye digitaliseringsprojekter.