Grejs, Kolding og Vejle - alle grundlovsmøder havde børns trivsel og skærmforbrug på dagsordenen - Og selvfølgelig kan vi gøre noget.
Læs min grundlovstale herunder.
Glædelig digital grundlovsdag
I dag har regeringen fremlagt forslag til lovændring, der betyder farvel til skærme i børnehaver og vuggestuer. Det er jo bare en rigtig god nyhed.
For vi må erkende, at tiden hvor børn kikker ind i en skærm fratager dem muligheden at sanse verdenen, føle græsset, dufte blomster, rode i jorden og sandet, soppe i vandpytter, afkode andre børn og voksne, lære at takle konflikter, trøste, tøjle sin vrede. Og barnets første år er bare langt de vigtigste.
Bare rolig – regeringen er ikke teknologiforskrækket – tværtimod -
Og ja, jeg går da også ud fra, at I alle sammen har jeres smartphones på jer? At I er klar til at svare og sende beskeder, hvis nogen vil jer noget? At vi er klar til at være i kontakt med vores børn, vores forældre, tjekke nyheder og sociale medier?
I dag er det helt umuligt at forestille sig ikke at have sin telefon med ud at rejse, ud at handle, til fritidsaktiviteter, på vandretur, til moster Odas begravelse.
Om vi er 12 eller 72 år, så har vi telefonen inden for rækkevidde.
Kender I det der med, at man ikke kan finde sin telefon? Man tror jo nærmest at livet går i stå.
Min arm er som alle andres forlænget med 10 cm. Den lille telefon giver os uanede muligheder – og en masse frihed – eller gør den?
Det vil jeg gerne tale om i dag. For dagen i dag handler om frihed og demokrati. Vi fejrer, at vi i 1849 fik demokrati. Og vi der er her i dag, lever da også i et af verdens bedste demokratier. At vi grundlæggende har tillid til staten og hinanden og tillid til, at vi vil hinanden det bedste – det oplevede vi under Corona.
Mange lande kikker på Danmark, fordi vi på mange måder er foregangsland. Blandt andet er vi et af de mest digitaliserede lande i verden. En digitalisering, der har givet os en enorm frihed. Nu tænker jeg ikke lige på implementering af MitID og sådan noget – eller sundhedsplatformen – eller Aula .
Jeg tænker på, at jeg kan bestille min tid ved lægen fra min telefon. I går bestilte jeg mine billetter til VB´sidste hjemmekamp i 1. division fra min telefon. Jeg kan reservere en bog på biblioteket, bestille en tid ved tandlæge, tjekke mine pensionsfakta, mine sundhedsdata, bestille tid til vaccination. Hvilken frihed, hvilke muligheder.
I skolerne er bøgerne i høj grad skiftet ud med computere. De grønne tavler skiftet ud med smartboards – tavler koblet direkte på internettet. Livet online er ikke bare en parallel verden. Vores børn er koblet på internettet fra de står op til de går i seng. Viden, venner, normer og holdninger dannes i digitalt univers. Telefonen kommer med under dynen for at chatte med vennerne og spille spil.
Vi har omfavnet den digitale verden med den samme tillid, som vi normalt udviser hinanden.
Men det sidste har vist sig at være en kæmpe fejl.
Fejlen er, at vi har glemt både den demokratiske og digitale sikkerhedssele.
Vi har glemt at tage demokratisk kontrol over, hvad vores børn udsættes for, og hvem der kan komme i kontakt med dem, og vi har slet ingen kontrol med, hvilke data tech-giganterne gemmer om vores børn eller os.
Sandheden er, at der er voksne, der har direkte adgang til børneværelset via digitale platforme.
Vidste du godt – at i dag kan børn tilgå materiale døgnet rundt, som vi normalt kategoriserer som ”Voksenfilm”.
Vores børn kan lige fra 6-7 års alderen fri adgang til film og indhold, som ifølge dansk lovgivning er forbudt at distribuere til børn under 16 år. Tech-giganterne er ligeglade. De sidder i skattely og er kun interesseret i klik og trafik på deres sider.
De tager intet ansvar for om indholdet rammer børn.
Og ikke nok med det:
I dag sidder store tech-giganter og designer spil og platforme, så både voksne og børn ubevist styres i en bestemt retning. Børn vænnes til hurtige filmklip med korte sekvenser og har sværere ved at koncentrere sig i længere tid. Som f.eks. at læse og indlære.
Indbygget i de mange spil er belønninger, der betyder, at børn jagter den næste belønning.
Fordi vores hjerner udløser dopamin, når vi oplever noget rart.
Så ja, børn bliver rent faktisk afhængige af at spille spil.
Og som noget helt nyt har tjenester som SNAPCHAT udviklet en kunstig ven, som børn kan tale med. Desværre kan den kunstige ven give dig gode råd om alt. F.eks. også om hvordan man gør selvskade. Du kan kun slippe af med den kunstige ven, hvis du betaler for det.
På Instagram kan man, uanset om man er 9 eller 50år finde ud af, hvor i Vejle-området, man kan købe ulovlige nikotinprodukter.
Og som om det er ikke er slemt nok, så er børns sociale liv flyttet fra den fysiske verden til den digitale.
Når Kim på 11 år tager hjem fra skole, sætter han sig foran sin PC. Han mødes ikke med nogle venner for at lege, spille fodbold. De venner han mødes med, møder han online. Mest via spil og Snapchat. Kim er ligesom de fleste andre drenge på 11 år, og statistikken viser, at hver fjerde dreng ikke har fysiske legekammerater. Når Mor og far beder ham slukke for skærmen, bliver det tit en diskussion. For Kim er liiiiige midt i et spil. Og han kan altså ikke stoppe.
Bodil på 15 år mødes lidt oftere med veninder. Men hun bruger alligevel i gennemsnit 8 timer om dagen på sin telefon. Hun bliver nødt til at følge med. På TIK TOK, SNAPCHAT, Instagram. Lægge billeder op og kommentere. Være en del af fællesskabet der.
I efteråret 2022 udgav den nationale videncenter for velfærd (VIVE) en rapport om trivsel blandt børn og unge.
I indledningen til rapporten står der:
”Fra teenagealderen ser vi tegn på, at unge drenge hyppigere end jævnaldrende piger markerer sig negativt ved at have en usund livsstil eller en udadreagerende adfærd, som kan skade dem selv eller deres omgivelser." og "Unge piger, derimod, vender hyppigere tingene indad." Undersøgelsen finder, at ganske mange unge piger udviser tegn på psykiske trivselsproblemer.
Tendenserne er ikke bare danske. I hele den vestlige verden har man siden smartphones og tablets er blevet alle mands eje set en stigning i børn og unges mistrivsel.
I de nordiske lande er piger og drenges mistrivsel steget med hhv 76 og 51% i løbet af de seneste 10 år.
Den frihed, den merviden og den adspredelse som internettet begyndte at give os i 90érne, har fået en kæmpe slagside.
Vi udsætter vores børn for påvirkning af kræfter, der ikke vil dem det godt.
På denne demokratiets festdag står det klart:
Hvis de sociale medier, digitale platforme skal give viden, frihed og muligheder, er det tid til at tage demokratiske kontrol.
Vi lovgivere må og skal regulere tech-giganterne.
Denne sommer træder der en EU-forordning i kraft, der stiller nogle krav til f.eks. de største sociale platforme.
Og det er godt, men der er brug for langt mere regulering – også fra dansk side.
Selvfølgelig skal vi sikre, at tech-giganterne ikke kan nå vores børn med voldeligt og pornografisk indhold.
Selvfølgelig skal tech-giganterne ikke have lov til at udsætte vores børn for afhængighedsskabende spil.
Selvfølgelig skal vi sikre os imod negative sociale digitale fællesskaber for børn og unge.
Det kan vi ikke i dag.
Og selvom det kan virke som en umulig kamp for den enkelte forælder, så gør vi klogt i for alvor at overveje, hvor lang tid vi kan vente med at give vores børn en smartphone. Hvorfor ikke blive enige blandt klassens forældre, at det hedder 7. eller 8. klasse?
Ligesom vi heller ikke sætter et barn til at styre en bil på en motorvej – bør vi heller ikke overlade det til børnene selv at styre igennem den digitale verden sammen med tech-giganter, der ikke vil dem det godt.
Lad os tage ansvaret tilbage og underlægge techgiganterne samme demokratiske spilleregler, som i den fysiske verden.
Og indtil lovgivningen er på plads, så lad os hjælpe hinanden med at give børn og unge flere åndelige vitaminer i den fysiske verden.
God digital grundlovsdag.
Grundlovsfest i Grejs
Grundlovsdag - Demokratiets Dag - i Skyttehushaven, Vejle. Her havde 7 partier fælles fejring af Grundloven.
Sluttede dagen af hos DR P4, der sendte live fra Kolding
