<h1>Min Grundlovstale 2022 fra skyttehuset </h1>

Min Grundlovstale 2022 fra skyttehuset

Tak for invitationen til at komme her og tale i dag.

 

Denne have betyder noget særligt for mange af os. Her har vi som barn trillet ned af bakkerne, spist sommerens første is, måske fået det første kys, hørt musik om søndagen. Skyttehus haven har i generationer dannet rammer om fællesskaber.

Fællesskaber er afgørende for os som mennesker. Fællesskaber mellem to eller flere mennesker. Dem vi kan skabe for og med hinanden. Den fælles folkeskole, idrætsforeningen, seniorklubben, billardklubben, spejdertroppen. Men også det, at vi kan kærer os om hinanden.

 

Og hvad har det med grundlovsdag og demokrati at gøre tænker I – jo altså ret meget faktisk – Men det vender jeg lige tilbage til.

I denne uge afholdt vi endnu et demokratisk valg i Danmark.

Danskernes stemme var et klar JA til at stå sammen med resten  af europa.

Men det allervigtigste var, at vi afholdt et demokratisk tilrettelagt valg og at danskerne tror på det færdige resultat.

 

I onsdags valgte 65,8 % af alle stemmeberettigede danskere  at stemme. Knap var den sidste stemme talt op, før alverdens journalister trak ekspert -Danmark ind til en kommentar om hvorfor stemmeprocenten ikke var højere

Nogle siger, at det var en afdæmpet valgkamp, at politikerne ikke var ret synlige,

Andre hæfter sig ved, at politikerne ikke har gjort nok for at føre valgkamp i udsatte boligområder

Nogle mener, at Claus Pape Poulsen var med til at sænke valgdeltagelsen ved at sige, at det her valg ikke havde den store betydning, en anden mente, at det klare ja ikke var et udtryk for danskernes holdning – måske blev mange nejsigere hjemme, fordi de mente, at valget alligevel var tabt.

Sandheden er nok, at der ikke kun er et svar

Men kan vi, der er her i dag ikke blive enige om:

At hvis vi bliver hjemme fra de demokratiske valg, overlader vi det til andre om at bestemme.

Og det valgte 34,2 % af os. 34,2!!!!!

 

I onsdags gik vi til valg, fordi en gal mand har sat alle demokratiske spilleregler ud af kurs

I Rusland, har vi en leder, der begrænser de russiske borgeres ytringsfrihed, som tilbageholder informationer og misinformerer egne borgere.

Under falske påstande invaderer han et andet land. Fængsler borgere der sætter spørgsmålstegn ved magthavernes udlægning af sandheden.

 

 Men også I USA har vi set en tidligere præsident så tvivl om valgresultatet ved sidste valg – vi har set en lemfældig omgang med sandheden og påstande om sammensværgelser og fake news. Her ser vi pengestærke partier og private kapital interesser der styrer kanaler som foxes news og oversvømmer internettet med historier og påstande der vildleder store dele af befolkningen. 

Hvordan skal mennesker navigerer, når de bliver fyldt med løgn eller fortielse?

 

De sidste tre uger har jeg mødt flere, end jeg plejer, der har sagt, at de ikke orkede at sætte sig ind i valget, at de ikke ville stemme, at de synes, valget var uigennemskueligt.

 

Jeg tror ikke på at vores demokrati - det danske demokrati, er i fare nu og her. Men jeg ved, at vi skal være vågne og hele tiden værne om og udvikle den demokratiske samtale.

 

I Socialdemokratiet tager vi den demokratiske samtale alvorlig

Og for få uger siden indgik vi et medieforlig.( tak til de partier der var med,)

Forliget er godt fordi vi med det, får adresseret nogle af de grundlæggende udfordringer for vores medier, for dansk TV og film og for vores demokratiske samtale.

Vi ved, at Den demokratiske samtale er under pres, bl.a. som følge af den hastigt udviklende digitale virkelighed.

 Vi må se i øjnene, at Tech-giganterne har igennem de seneste år fået stigende indflydelse på vores demokrati, trivsel og sammenhængskraft.

Vi er alle – ikke mindst Vores børn og unge er under stærk påvirkning af udenlandske medier og det indhold de nemt kan tilgå fra vores telefoner-

 

Samtidig er dansk indhold i hård konkurrence med et stadigt stigende udbud fra udenlandske streamingtjenester.

Og særligt regionale og lokale medier er stærkt udfordret af, at de i de seneste år har mistet annonceindtægter, som i stedet er flyttet over på tech-giganternes platforme.

Vi kan jo bare spørge de danske politikere, bruger de alene deres annoncekroner hos den lokale nyhedsudbyder – eller havner der også penge hos facebook og google?

 

Udenlandske streamingtjenester og digitale medier fylder bare mere og mere

Derfor er nye medieaftale er vigtigt.

 

Fordi vi med den aftale løfter vi DRs økonomi, indfører et bidrag fra streamingtjenesterne til dansk TV og film,

øger støtten markant til lokale og regionale medier,

skaber et nyt lydunivers for børn og unge, sikrer mere kvalitetsindhold til børn og unge, ,

tager vigtige skridt mod at regulere tech-giganterne og meget mere

 

Vores medier er med til at forme, udvikle og binde os sammen som land. Frie og stærke medier danner og oplyser os igennem kritisk journalistik, film, serier, dokumentarer og underholdning af høj kvalitet.

Intet fællesskab uden en fælles forståelse og fortælling.

 

I Danmark har vi alle forudsætninger for at udvikle et stærkt demokrati. Hvor ingen føler sig udenfor, - hvor alle har en plads om samfundets bord.

og så har Danmark en af de stærkeste samfundsmodeller verden har set. Med lige og fri adgang til skole, uddannelse, lægehjælp og understøttelse i de perioder, hvor du ikke kan klare dig selv, har vi skabt en stærkt fællesskab hvor ingen skal føle sig udenfor det store fællesskab. Med rimelige lønninger og et fleksibelt arbejdsmarked, har vi sikret en god velstand uden stor fattigdom.

 

Derfor skal vi altid bruge grundlovsdag på at minde hinanden om, at demokratiet ikke er en selvfølge, at vores samfundsmodel ikke er selvfølge – men at demokrati er noget vi skaber sammen.

Ikke bare når vi går til valg, eller fejrer grundlovsdag.

Men i hverdagen. På arbejdspladsen, Den fælles folkeskole, idrætsforeningen, seniorklubben, billardklubben, spejdertroppen, strikkeklubben onsdag gymnastikken. Alt det vi sammen skaber er med til at forme, udvikle og binde os sammen som land også alt det vi siger og gør på de sociale medier.

 

Demokratiet bliver ikke bedre end den samtale vi har med hinanden.

Lad os rykke sammen, tale med hinanden, lytte  – se hinanden i øjnene. Lad os rykke tættere på hinanden.

Og nu mens musikken spiller inden den næste taler, så tag skoen af , nyd græsset imellem tæerne, tril ned af bakken eller hent årets første is.

 

Glædelig grundlovsdag.