Af Birgitte Vind, folketingsmedlem for Socialdemokratiet

Europa og Danmark står i en sikkerhedspolitisk situation, hvis karakter, vi ikke har set lignende siden Den Kolde Krig. Vi kan ikke tage Putins invasion af Ukraine alvorligt nok. Med det trusselsbillede, vi ser lige nu, er der brug for et endnu tættere samarbejde med vores europæiske naboer. Vi skal rykke tættere sammen, når Putin truer os og forsøger at splitte os. Derfor anbefaler vi i Socialdemokratiet et ja til at ophæve vores forsvarsforbehold 1. juni.

Så vi kan komme helt ind i kernen af NATO og ind i hjertet af EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik.

I Danmark er vi ufatteligt privilegerede. Vi bor i et lille smørhul på jorden, der overordnet set kun har kendt til fred og frihed siden 1945. Det er et privilegium, som vi altid skal kæmpe for at give videre til vores egne børn – og til vores nabos. Den slags kommer ikke af sig selv. Det er der faktisk ingen af de rigtig gode ting i verden, der gør. De er derimod vundet gennem generationers stålsatte indsats for at bygge en bedre morgendag.

Og hver generation møder modstand. Der er altid kræfter derude, der ønsker noget andet for mennesker, end at de skal leve i fred og frihed. Vores bedste værn mod den stærke, der vil knægte den svages ret, har alle dage været at stå sammen. Ingen kan knække os, hvis vi holder sammen. Svaret på enhver trussel er der, at vi styrker de frie forpligtende fællesskaber. Det gælder også i 2022, når det handler om Europas fremtid.

Jeg noterer mig i de debatter, jeg har med danskere om forsvarsforbeholdet, at mange er af den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at fjerne forbeholdet, fordi vi har NATO. Jeg mener, at det er en misforstået, at se sådan på det.

USA og NATO har et klart ønske om, at vi i Europa kan stå op for os selv og forsvare vores egne ydre grænser. Forsvare vores nærområder og løfte vores del af opgaven om forsvar og sikkerhed. Det må ikke kun være sådan, at vi kalder på USA og NATO, når vi er i problemer. Og der er ingenlunde tale om en splittelse mellem EU og NATO. Det er lige omvendt. En afskaffelse af forbeholdet vil være en styrkelse af det transatlantiske samarbejde. Som det er nu, er der i forvejen en tæt koordinering mellem NATO og EU, og det skal der blive ved med at være i fremtiden.

For det Europa, vi giver videre til vores børn, skulle gerne ligne det, vi selv har fået i arv. Vi er et kontinent af nationer, der har trodset århundreders splittelse med hinanden for at bygge en fælles fredelig fremtid. Men fred kommer ikke af sig selv. Nej, fred er undtagelsen, som kun kan bevares, hvis vi holder vores fælles værdier i hævd. Demokratiet er fantastisk, fordi vi løser vores uenigheder med ord i stedet for vold, men vi kan aldrig tage det for givet. Derfor må vi også opruste militært og stå sammen om forsvar og sikkerhed.

Jeg håber, det bliver et ja ved afstemningen den 1. juni. Et ja til alt det, der gør Europa godt og fredeligt: fællesskab og samarbejde forankret i demokratiske værdier – og en viden om, at friheden ikke er gratis.