Ingen skal blive rige af det her - men alle skal blive mætte

Der er noget grundlæggende galt, når helt almindelige mennesker går i supermarkedet med
ondt i maven, ikke af sult, men af bekymring.
For mange pensionister er mad blevet noget, man skal tage stilling til. Ikke, hvad man har lyst
til, men hvad man har råd til. Rugbrød frem for frugt. Det billige frem for det sunde.
I en tid, hvor priserne på fødevarer er steget markant, rammer det ikke alle lige hårdt. Nogle
mærker det knap nok. Andre mærker det hver eneste dag.
For eksempel er prisen på helt almindeligt hakket oksekød steget markant de seneste år. Det
samme gælder mælk, smør og frugt, det er varer, der før var en selvfølge i de fleste
indkøbskurve.
Når basisfødevarer bliver dyrere, er det ikke dem med de højeste indkomster, der rammes
hårdest. Det rammer især pensionister, børnefamilier, folk med overførselsindkomst og
studerende.
Nu får de mest udsatte endelig en hjælpende hånd. Med fødevarechecken får pensionister
med de laveste indkomster 2.500 kroner ekstra mellem hænderne, som kan mærkes i deres
hverdag.
Det betyder, at Jørgen igen kan gå i SuperBrugsen og købe det, han har brug for, uden
konstant at være bekymret for, om pengene rækker til resten af måneden. Han kan tage det
rugbrød, han plejer, og lidt pålæg uden at skulle lægge noget tilbage ved kassen. Og Grete
skal heller ikke længere spekulere på, hvordan hun får enderne til at mødes. Hun skal ikke
vælge mellem aftensmad og medicin. Hun kan lave et ordentligt måltid og invitere sit
barnebarn på spaghetti uden at få dårlig samvittighed.
Det lyder måske som små ting. Men det er det ikke. Derfor betyder det noget, når der bliver
taget politiske beslutninger, som rent faktisk kan mærkes i hverdagen for de borgere, som har
mest brug for det.
Selvfølgelig løser én beslutning ikke alt. Økonomisk ulighed forsvinder ikke fra den ene dag
til den anden. Men vi er nødt til at starte et sted. Og det sted bør være dér, hvor behovet er
størst.
En fødevarecheck kan ikke stå alene. Den er en nødvendig og akut hjælp her og nu, men den
løser ikke det grundlæggende problem, nemlig at helt almindelige dagligvarer er blevet for
dyre for alt for mange.
Derfor har det også en stor betydning, at der er sat seks milliarder kroner af til at sænke
fødevaremomsen fra 2028. En lavere moms betyder lavere priser i supermarkedet og giver
mere luft i økonomien hos dem, der mærker prisstigningerne mest.
Dette er et skridt i retning af et samfund, hvor vi ikke accepterer, at nogen falder helt igennem
bare, fordi økonomien er presset.
Vi er glade for, at der nu bliver taget konkrete skridt med fødevarechecken og penge, som er
blevet sat af til en sænkelse af fødevaremomsen. Ingen skal blive rige af det her. Men alle
skal kunne spise sig mætte.
Dette er et skridt i retning af et samfund, hvor vi ikke accepterer, at nogen falder helt igennem
bare, fordi økonomien er presset