Rent drikkevand. Når jeg tager et glas vand fra hanen om morgenen, tænker jeg sjældent på, hvor heldige vi er

Når jeg tager et glas vand fra hanen om morgenen, tænker jeg sjældent på, hvor heldige vi er.
I Danmark har vi i generationer kunnet stole på, at vandet, der løber ud af hanen, er rent og
sundt. Men den tryghed er ikke noget, vi kan tage for givet.
Sammen med et bredt flertal i Folketinget har vi allerede afsat 206 millioner kroner til at
styrke Drikkevandsfonden i 2026 og 2027. Det betyder flere målrettede projekter for at
beskytte grundvandet.
Det er investeringer, der handler om at sikre, at vores børn og børnebørn fortsat kan tappe
rent vand i hanen uden bekymring. Men det er slet ikke nok.
Danmark er et af de få lande i verden, hvor vi kan pumpe grundvand op og sende det ud som
drikkevand uden omfattende rensning. Det er en gave - men det er også en sårbarhed. For når
først grundvandet er forurenet, er det ekstremt svært og dyrt at rette op på.
I vores del af landet er landbruget en vigtig del af både økonomien og identiteten. Men vi har
også et fælles ansvar for at sikre, at næste generation kan drikke vandet uden bekymring. Vi
skal passe på med både at undervurdere og overdramatisere udfordringen. Der er behov for
en målrettet indsats, der tager hensyn til både natur, landbrug og lokalsamfund. Det er langt
billigere at beskytte grundvandet nu end at skulle rense eller erstatte det senere.
Hvis vi først mister en boring, kan det få store konsekvenser, ikke bare for den enkelte
vandforsyning, men for hele lokalsamfundet.
For mig handler det om mere end politik. Det handler om, hvilket Danmark vi efterlader til
vores børn. Vi har noget af verdens reneste drikkevand i dag, det skal vi også have i morgen.
Det kræver ikke bare gode intentioner, men konkrete investeringer og konkrete beslutninger.
Vi skal kunne se hinanden, og vores børn, i øjnene og sige, at vi gjorde det, der skulle til,
mens vi havde muligheden.
I vores del af landet er landbruget en vigtig del af både økonomien og identiteten. Men vi har
også et fælles ansvar for at sikre, at næste generation kan drikke vandet uden bekymring.