Pressemeddelelse

Socialdemokratiet vil have vejledninger til forældre om børns færden på sociale medier

Socialdemokratiet vil have vejledninger til forældre om børns færden på sociale medier

Forældre skal have bedre oplysninger om de udfordringer, der er ved at lade børn færdes alene på nettet.

Med en smartphone i hånden får børnene ikke bare adgang til hele verden. Uønskede kræfter kommer desværre helt ind på børneværelset. 7 ud af 10 børn har oplevet digitale krænkelser eller andre ubehagelige oplevelser online. Det hører ingen steder hjemme. Ansvaret påhviler tech-giganterne, og forældre har oftest svært ved at navigere i børnenes online liv. Det skal vi tage alvorligt.

Socialdemokratiet mener, at danske forældre skal have adgang til opdaterede vejledninger og advarsler mht. den virkelighed børn udsættes for nettet. Akkurat som skoler har fået vejledninger ud om brug af skærme, skal forældre have adgang til endnu bedre vejledning og oplysning om farerne ved at færdes på nettet.

Børn og unge udsættes for manipulation, trusler, markedsføring af ulovlige produkter. Voksne mennesker, der giver sig ud for at være børn, farlige trends i videoer, som børn kopierer, forvrængede kropsidealer og digital mobning.

Den tillid som vi politikere har vist tech-giganterne er blevet misbrugt. Derfor kæmper vi nu både nationalt og internationalt med at stille tech-giganterne til ansvar. Akkurat som vi forventer alle andre produkter skal være sikre at bruge, så skal en smartphone eller en tablet også være sikre for vores børn.

ALLIANCEN FOR EN TRYG HVERDAG FOR BØRN OG UNGE der består af Regeringen, Red Barnet, Børns vilkår og Dansk Ungdoms Fællesråd er enige: Enkelte familier kan ikke stå helt alene og kæmpe mod tech-giganterne.

Derfor vil vi nu også tage initiativ til, at vi på Christiansborg med afsæt i alliancens erklæringer og med baggrund i bl.a. den faglighed, der dannede baggrund for anvisning til skoler og institutioner også får lavet vejledninger, der oplyser forældre ved de farer, deres barn kan udsættes for ved at færdes alene på nettet.

Det skylder vi både forældre og børn.

Birgitte Vind Officielt Birgitte Vind (A) IT- og digitaliseringsordfører