<h1>Vores resultater</h1>

Vores resultater

Selvom Corona har sat dagsordenen i mere end halvdelen af denne valgperiode, har regeringen samtidig udviklet Danmark for danskerne.

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 10. oktober 2020 indgået en aftale om at indføre en ny ret til tidlig pension, som skal give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, mulighed for en værdig tilbagetrækning. Derudover vil partierne forbedre seniorpension.

Aftalen betyder, at de lønmodtagere og selvstændige, som har lange og hårde arbejdsliv, fra 2022 får en ny ret til at trække sig tidligere tilbage. Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

Desværre har de borgerlige partier bekendtgjort, at de er klar til at rulle retten til tidlig pension tilbage, hvis de kommer til magten. Det må bare ikke ske. 

Retten til tidlig pension er for de mennesker, der dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, år efter år, årti efter årti har passet deres arbejde og betalt deres skat. Og det eneste vi siger, er, at den værdighed, som gælder for de privilegerede i det her samfund, og altid har været gældende for dem, det skal også gælde for den ufaglærte. Det er forskellen i dansk politik. Det er den egentlige forskel i dansk politik. Værdighed for dem, der har de hårdeste liv.

Kampen er slut - ådalen og heden er reddet - den midtjyske motorvej kommer vest om Billund 💚
Jeg lovede før valget i 2019, at kæmpe for en vestlig linjeføring vest om Billund. Ja faktisk så jeg helst, at vi ikke fik en midtjysk motorvej. Men når den alligevel skal etableres, så skal vi skåne den unikke natur ved Randbøl Hede og Vejle Ådal.
Sommeren 2021 lykkedes det. Der blev indgået et bredt trafikforlig mellem alle Folketingets partier, der i den grad binder Danmark sammen. I forliget er prioriteret jernbane, cykelstier og veje. 🚴‍♀️🚗🚈
OG - ja en linjeføring af den midtjyske motorvej er planlagt, så den kommer til at gå langt uden om den unikke natur ved Frederikshåb Plantage, Randbøl, Nybjerg Mølle – hele det område, hvor heden mødes med det smukke istidslandskab, der har skabt Vejle Ådal.
I forhandlinger skal man bøje sig mod hinanden. Og et trafikforlig skal kunne holde i mange år, også når der kommer nye regeringer. Så selvom jeg gerne så, at der ikke kom en midtjysk motorvej, er jeg lettet og meget glad for, at der var enighed om en linjeføring vest om Billund. 
Området ved Randbøl og Frederikshåb Plantage udgør et helt unikt område. Her mødes heden med ådalene. Et mange steder uberørt landskab, som ikke findes andre steder. På vegne af natur, mennesker og vores fælles fremtid vil jeg sige tak for det gode samarbejde med de øvrige partier. Men også stor tak til naturkomitéen, en gruppe af borgere i området, der har taget et kæmpe ansvar for at oplyse og rette fokus på de store naturværdier, vi skal bevare for eftertiden.
Og tak til den socialdemokratiske borgmesterkandidat Martin Sikær, der har arbejdet for at samle Vejle byråd om en vestlig linjeføring. 🙌
Politik og samarbejde gør en forskel.

Danske daginstitutioner er en af grundstenene i vores velfærdssamfund. Her mødes børn på tværs af sociale og kulturelle ske, her dannes og udvikles  de i betydningsfulde sociale fællesskaber. Allerede i december 2020 indgik vi en  aftale om at øge an at voksne i dagtilbud i perioden 2021-2023. Fra 2024 er der lovkrav om minimumsnormeringer i alle kommuner og samtidig skal normeringerne følge barnets alder.

Også på daginstitutionsområdet vil vi sætte de kommuner fri der ønsker det, så vi  undgår regler og bureaukrati der stjæler tiden fra samvær med børnene.

Der skal være tid til at kikke på mariehønen, hjælp til at løse uenigheder i sandkassen og støtte til at blive selvhjulpen når flyverdragten skal af og på.

Efter at have arbejdet 30 år i folkeskolen, har jeg set den forandring de øgede krav til test og resultater har gjort for både børn og lærere de sidste 10 år. Alt for mange børn og unge har følt sig presset af et rigidt testsystem og lærerne og længe råbt højt om, at der var brug for forandringer.

Den 29. oktober 2021 skete det. Folkeskoleforligskredsen (S, V, DF, SF, RV, KF og LA) blev enige om en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. Aftalen er indgået efter en tæt dialog med folkeskolens parter i "Sammen om Skolen".

Børn er ikke maskiner. Børn er mennesker. Børn udvikles i forskellige tempi og har forskellige forudsætninger og behov for forskellige veje at gå. 

Derfor er jeg glad for at aftalen omfatter:

  • Elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes.
  • Uddannelsesparathedsvurderingen ændres. Begrebet “ikke-uddannelsesparat” afskaffes.
  • Der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed. 
  • Der indføres tidlig og systematisk opsporing af højt begavede elever. 
  • Opfølgning i forhold til skoler, som ikke har tilfredsstillende kvalitet.
  • De nuværende nationale test erstattes med Folkeskolens Nationale Færdighedstest:
    • Testene bliver gjort pædagogisk anvendelige og gennemskuelige for elever og forældre. 
    • Det adaptive princip erstattes af et lineært princip. 
    • Testene lægges i begyndelsen af skoleåret. 
    • Der testes ikke længere i fire fag, men i læsning og matematiske færdigheder, idet disse er fundamentale for læringen i alle andre fag.
    • Aftalen er et stort skridt på vejen til en endnu bedre folkeskole.

Siden regeringen tiltrådte i 2019, er der sket en lang række af forbedringer på ældreområdet med en bedre økonomi, mere nærvær og plads til faglighed.

Det er kommunerne der varetager den borgernære ældrepleje. Derfor har det været afgørende for regeringen at stoppe udhulingen af den offentlige velfærd, og tilføre kommunerne midler i takt med, at der bliver flere ældre. De sidste tre år har vi derfor løftet velfærden mere end de forudgående ti år tilsammen.

Kommuneøkonomiaftaler 2022, 2021 og 2020
Med økonomiaftalen med KL for 2022 løftes kommunernes serviceramme med 1,4 mia. kr. i forhold til 2021. Det bygger oven på løftene på 1,5 mia. kr. i økonomiaftalen for 2021 og 1,7 mia. kr. i økonomiaftalen for 2020.

Finanslovsaftaler på ældreområdet 2022, 2021 og 2020

Styrke omsorg og nærvær i ældreplejen 30 projekter 7 temaer
I finanslovsaftalen for 2020 blev der afsat 125 mio. kr. om året til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. I 2020 og 2021 er midlerne gået til 30 projekter fordelt på 7 temaer.

1) Buurtzorg/faste
teams: Syddjurs Kommune, Varde Kommune, Københavns Kommune, Ikast-Brande Kommune,
Kolding Kommune, Haderslev Kommune og Svendborg Kommune.

2) Bestyrelser på plejehjem: Brønderslev Kommune, Holstebro Kommune  og Vordingborg Kommune.

3) Tværfagligt samarbejde: Thisted Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune og Holbæk Kommune.

4) Kvalitet i ydelserne og plejen: Gentofte Kommune, Jammerbugt Kommune, Sønderborg Kommune
og Middelfart Kommune.

5) Digitale løsninger: Frederiksberg Kommune, Greve Kommune, Struer Kommune, Billund Kommune og Herning Kommune.

6) Pårørende: Københavns Kommune, Randers Kommune og Københavns Kommune i samarbejde med Aarhus Kommune og Aalborg Kommune.

7) Værdighed og det nærværende møde mellem borger og medarbejder: Aalborg Kommune, Hørsholm Kommune i samarbejde med seks andre kommuner, Esbjerg Kommune og Viborg Kommune.

Højere faglighed og flere ansatte i ældreplejen
I finanslovsaftalen for 2021 blev der afsat 425 mio. kr. i 2021, 450 mio. kr. årligt i 2022-2023 og 500 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til højere faglighed og flere ansatte i ældreplejen. Midlerne anvendes til at ansætte over 1.000 nye medarbejdere i ældreplejen og samtidig sende et tilsvarende antal medarbejdere i uddannelse som social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.

Faste teams i ældreplejen
Af midlerne i finanslovsaftalen for 2021 blev der i 2021 afsat 192 mio. kr. til faste teams i ældreplejen i 25 kommuner og 42,5 mio. kr. til styrkelse af demensvenligt samfund og rådgivnings-aktiviteter.

Værdig Ældrepleje
Herudover blev der i finanslovsaftalen for 2021 afsat 22 mio. kr. årligt i perioden 2022-2023 til at videreføre Videnscenter for Værdig Ældrepleje. I finanslovsaftalen for 2022 blev der afsat 125 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025, som skal bruges til at skabe en mere værdig ældrepleje.

Aftaler om reserven for foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022, 2021 og 2020  

Demenshandleplanen
I SSA-reserven 2020 blev der afsat 244,5 mio. kr. i perioden 2020-2023 til opfølgning på Den nationale demenshandlingsplan 2025.

Et styrket ældretilsyn
I SSA-reserven 2021 blev der afsat 61,7 mio. kr. i perioden 2021-2024 til at videreføre og styrke ældretilsynet i perioden 2021-2024, 3,1 mio. kr. årligt til en mindre justering af antallet af tilsyn i 2023-2024 samt 1,3 mio. kr. til at understøtte bekymringshenvendelser. 

8 stærke initiativer
I SSA-reserven 2022 blev der afsat 74,3 mio. kr. i perioden 2022-2025 til 8 initiativer på ældreområdet:

  1. Modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre borgere
  2. Evaluering af forebyggende hjemmebesøg
  3. Nedbringelse af sygefravær i ældreplejen
  4. Forsøg med selvvisitation i ældreplejen
  5. Pulje til udbredelse af livshistorie-teknologi til mennesker med demens og deres pårørende
  6. Afdækning af mulighederne for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til ældreområdet
  7. Ældredatabasen
  8. Palliative indsatser til ældre udsatte borgere

Ældrepolitisk topmøder
Partnerskabet mellem FOA, KL, Ældre Sagen og Social- og Ældreministeriet og det daværende Sundheds- og Ældreministeriet har afholdt to ældretopmøder henholdsvis i efteråret 2021 og efteråret 2020. Som opfølgning på ældretopmøderne har ministeren sammen med FOA, Ældre Sagen og KL d. 5. november 2021 offentliggjort et fælles charter for en værdig ældrepleje.

Dialogmøde på Marienborg den 8. november 2021 om ældreområdet.

Ældrelov
Der er sat et arbejde i gang med at udarbejde en ny ældrelov med fokus på klare værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse samt få regler og dokumentationskrav. Der er nedsat et rådgivende panel samt tre ekspertgrupper, der arbejder med de overordnede temaer: 1) Værdighed og retssikkerhed, 2) Kvalitet og faglighed samt 3) Valgfrihed og selvbestemmelse. Der afholdes 5 regionale borgermøder, hvor borgere fra hele landet er inviteret til at give social-og ældreministeren deres indspark til en ny ældrelov.

Alle børn og unge skal have mulighed for at vokse op med et sundt forhold til køn, krop og seksualitet.

 

Hvor de ikke skal forholde sig til porno på nettet, før de er gamle nok. Hvor de har nogle fortrolige voksne, de kan dele de ting med, som de måske ikke deler med deres forældre eller lærere. Sex, prævention, ensomhed og mistrivsel af forskellige årsager.

Virkeligheden for børn og unge i dag er, at de ser og oplever ting på nettet, som de går med alene.– men det er oftes pornoens rå og ikke særlig virkelighedsnære billeder af, hvad seksuel nydelse

er, der sætter normen for de unges opfattelse af sex, kønsroller og hvad en krop skal kunne holde til. Porno er ikke for børn – og desværre er børns debutalder, hvad angår digital porno langt under den seksuelle lavalder.

I Socialdemokratiet har vi projektørerne skarpt rettet på techgiganternes og den digitale verdens betydning for børn og unges trivsel.

Og de sidste tre år, har vi sideløbende krisehåndteringen indgået en række aftaler, også aftaler, der skal sikre en mere sikker færden på nettet og bedre oplysning om køn, krop og seksualitet.

 

- I EU parlamentet har Christel Schaldemose været chefforhandler om aftalen om Digital Service act. Aftalen om digitale tjenester følger princippet om, at hvad der er ulovligt offline, også skal være ulovligt online. Den har til formål at beskytte det digitale rum mod spredning af ulovligt indhold og sikre, at brugernes grundlæggende rettigheder beskyttes.

- Denne sommer har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal rådgive regeringen i konkrete sager, der handler om hvor dan vi kan styrke den demokratiske kontrol med techgiganterne. der via algoritmer styrer også de unges færden på nettet. Gruppen skal bl.a. komme med oplæg til, hvordan den demokratiske kontrol med tech-giganterne kan styrkes, herunder belyse positive såvel som negative konsekvenser med særligt fokus på forretningsmodellerne.

Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgået en aftale om, at afsætte 52,5 millioner kroner til en national indsats for digital dannelse af børn og unge.

Indsatsen består af tre spor:

  • Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge, der skal klæde børn og unge på til at begå sig trygt og sikkert på internettet.
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale og -forløb om digital dannelse.
  • Skolepatruljer for digital færdselssikkerhed, hvor elever, lærere, undervisere og forældre udpeges og uddannes til at understøtte en sund digital kultur på landets uddannelsesinstitutioner.

Og I aftalen om SSA Reserven, er der afsat 9 millioner kroner til, at konceptet om ungdomsmodtagelser kan udvides i perioden 2022-2024.

På finansloven for 21 blev der afsat penge til at styrke seksualundervisning .

Danske børn og unge vokser op med fantastiske muligheder. Men de kan ikke selv tackle de mange udfordringer på nettet.