Det står jeg for
”Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på bænk, der hvor havet slår ind over molen” – synger Gnags
Vi drømmer alle om at leve et godt og langt liv.
Og heldigvis lever vi danskere længere og længere. Og vi vil ikke sættes i bås pga vores alder. Selvfølgelig ønsker vi at indgå i sociale fællesskaber, være en del af meningsfulde aktiviteter og være tæt på familie og venner hele livet
Nogle af os ønsker at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, andre af os har brug for at trække os tilbage. Men ikke to mennesker er ens og livet som seniorer og gammel ser forskelligt ud alt efter, hvem vi er.
Men vi ved også, at mange af os på et tidspunkt får brug for det store fællesskab. Vi rammes af sygdom, måske mister vi vores ægtefælle og mangler en at dele hverdagen med, eller måske vi er aldersvækkede i et omfang, så venner og families hjælpe ikke slår til. Vi får brug for hjemmehjælp og sygepleje. En hjælp og pleje med høj kvalitet, der ikke afgøres af din personlige indtægt.
Jeg vil altid arbejde for, at den offentlige ældrepleje tager udgangspunkt i det enkelte menneske. De fagprofessionelle i ældreplejen skal ikke bare at yde standardiserede pakkeydelser, de skal også mulighed for sammen med den ældre eller syge, at tilpasse hjælpen fra dag til dag.
Som pårørende skal du selvfølgelig have mulighed for at være søn, datter, ægtefælle, barnebarn og ven og hjælpe i det omfang, der giver mening for den ældre og dig.
Vi skal sikre, at den ældre ikke falder ned mellem to stole mellem region og kommune. Det ene hånd må ikke slippe før den næste tager over.
Vi skal leve livet hele livet. En gåtur med en besøgsven, et besøg på det lokale museum eller et slag kort med gutterne. Det frivillige Danmark har stor betydning for, at vi kan indgå i relationer hele livet.
Vi skal tilrettelægge vores ældrepleje så der er plads til det hele menneske. Vi skal have løsningerne så tæt på den enkelte som muligt.
Vi skal passe på hinanden hele livet.
Derfor skal vi
- sikre at personalet kan arbejde i faste teams omkring borgere, de kender godt og kan skabe relationer til, så der kan tages udgangspunkt i kendskabet til den ældres behov.
- sikre den enkelte ældre selvbestemmelse i eget liv hele livet.
- bekæmpe ensomhed ved at bane vejen for stærke fællesskaber på tværs af det civile Danmark, den enkelte ældre, de pårørende og de ansatte der skal støtte.
- sikre flere uddanner sig til social- og sundhedsassistenter
- sikre, at alle danske kommuner kan slippe for unødvendig bureaukrati og kontrol i ældreplejen.
Alle børn og unge skal have en god start på livet.
Det kræver stabile rammer i daginstitutioner og skoler, i hjemmet og i de fritidstilbud børnene er tilknyttede.
Institutioner og skoler gør en stor forskel for mange. Det samme gør fritids, idræts- og kulturtilbud. Det er her, vi skaber vores egen og fælles identitet.
Alligevel oplever alt for mange børn og unge, at de ikke passer ind i vores skoler og uddannelser. Mange børn og unge oplever sig forkerte i forhold til det sociale liv de ser omkring sig og ikke mindst på de sociale medier.
Vi har i mange år været vidne til, at de fælles institutioner har været under pres.
I vores jagt på at drive alt effektivt og i vores jagt på dokumentation, har vi desværre forsømt at skabe plads til, at de ansatte sammen med forældre og pårørende har kunnet yde den rigtige støtte til alle børn og deres familier.
For mange børn står i kø for at få hjælp til trivsel og skolegang
For mange forældre oplever, at skulle vente længe på, at deres barn kan få hjælp.
Flere og flere vælger at skrive deres børn ind på privat og friskoler. Ikke mindst de mest ressourcestærke forældre.
Hvis ikke vi vender den udvikling, vil vores folkeskole ikke længere være vores fælles skole. Og sammenhængskraften i vores samfund mindskes, samtidig med foregår børn og unges sociale liv i høj grad på nettet.
Her kan vennernes liv se mere spændende ud end ens eget. På nettet kan man let blive udsat for mobning og chikane.
Mange unge oplever sig ensomme. Mange oplever at skulle leve op til de normer og den adfærd de møder på nettet og de sociale medier. Det kan være svært at tale med nogen om.
Desværre ved vi også, at børn og unge er lette ofre for voksne udnyttelse af voksne på nettet. Voksne der giver sig ud for at være jævnaldrende, misbrug over nettet, uhindret adgang til voksenindhold som f.eks. voldsporno, der ikke er tilladt at vise til børn under 16 år – men som i dag ses af børn helt ned til 9 år.
I Danmark har vi en kedelig rekord, når det kommer til unges alkoholvaner. Desværre ved vi, at tidlig alkoholdebut kan få konsekvenser senere i livet. Både i form at alkoholmisbrug, grænseoverskridende adfærd og vold.
Børn og unges trivsel er ikke kun forældrenes ansvar. Vi har som samfund et ansvar for at sikre de rigtige rammer for børn og unges trivsel og udvikling
Jeg vil arbejde for
- at de fagprofessionelle kan udøve deres faglighed til gavn for børn og unges bedste. Vi skal skabe pladsen til at de sammen med barnet og forældrene kan støtte og hjælpe det enkelte barn.
- at børn og unge altid kan opsøge hjælp også uden for hjemmet. For de største børn, ønsker jeg en ungerådgivning i alle kommuner, hvor unge gribes og hjælpes, uanset om det er spørgsmål om prævention, vold i hjemmet, alkoholmisbrug i hjemmet, stoffer, mobning, oplevelsen af ensomhed.
- at den ene hånd ikke slipper før den næste tager over. Vi skal sikre os, at alle børn oplever at have betydning. Vi må aldrig miste kontakten til det barn eller den unge, der har det svært. Vi skal være insisterende og vedholdende, så barnet og den unge ved, de har værdi. Er den unge ikke klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse, må vi ikke give slip.
- at aldersgrænser for hvornår, du kan købe alkohol hæves fra 16 til 18 år.
- at der indføres stop af salg af cigaretter og andre nikotinprodukter for alle født efter 2010
- at techgiganterne stilles til ansvar for det indhold, der rammer børn og unge
- at der indføres aldersverificering eller anden sikkerhed så børn og unge ikke eksponeres for bl.a. voldsporno, der skader deres forestilling om , hvad der er normalt og hvor grænserne går.
Vores offentlige daginstitutioner og skoler skal fortsat være fællesbærende for vores samfund og de lokalsamfund, de er en del af.
Jeg elsker at opholde mig i naturen. Der er intet som en tur i skoven, at nyde udsigten over havet eller det åbne landskab. Vi danskere tager naturen for givet.
Men den danske natur på land og i vand er under voldsomt pres. Årtiers intensive dyrkning af jorden og brug af havets ressourcer, har presset naturens kredsløb til det yderste.
I dag er fiskebestanden i Vejle Fjord meget lav, kvælstofudledningen i åer og vandløb for høj, store markarealer med langt imellem urørt natur har udryddet både insekter og fugle, mange arter er uddøde eller truede. Alene i Danmark er 11 fuglearter er uddøde og 84 arter er truede pga. intensiv landbrug, forurening med næringsstoffer, brug af pesticider og fjernelse af gamle træer, hvor der kan leve insekter. Desværre er forurenet drikkevand også et stigende problem.
Regeringen har allerede taget vigtige skridt for at genoprette naturen. Men vi er langt fra i mål.
Jeg vil arbejde for
- at vi fortsætter med at reducere kvælstofudledningen, at vi mindsker brugen af pesticider og genskabe stenrev på havbunden samtidig med, at vurderer hvilke fangstmetoder, der er de rigtige.
- at vores børn og børnebørn skal også kunne soppe i en ren fjord, fange en fisk, se en sjælden fugl og drikke vand direkte fra vandhanen.
- at vi skaber mere urørt natur, hvor naturen kan leve på egne betingelser.
- at både børn og voksne får et øget kendskab til naturens kredsløb.
Naturen er ikke vores. Vi skal leve sammen med naturen, derfor skal vi give mere plads til naturen.
Med mine 30 års erhvervserfaring fra den offentlige sektor, ved jeg at vi må og skal ændre styringsmekanismerne. Og de første vigtige skridt til at ændre mere end 30 år styringskultur med snævert fokus på kontrol og bundlinje er taget.
I socialdemokratiet har vi sammen med et bredt udsnit af folketinget sat de første kommuner fri for en lang række statslige love og regler på enten skole, børne – eller ældreområdet.
Kommunerne har mulighed for at udvikle en dagligdag med større fokus på borgerens behov frem for at tælle minutter og sætte flueben i diverse skemaer.
Nu indleder vi så forhandlingerne med folketingets partier om , at sætte alle 98 kommunerne fri. – Kommunerne vil gerne
